Så er Musikforeningen Lydbølgen en realitet, og det første arrangement er på plads.

Vi har booket engelske Justin Hoe til at spille d. 15. oktober 2016 kl. 20:00-23:00 i Ulstrup forsamlingshus “Restaurant Gudenå”.
Billetprisen er kr. 125,00.

Billetter kan købes direkte ved billetsalg.dk, eller bestilles ved at sende en mail til info@lydbolgen.dk, og vil blive solgt efter først til mølle princippet, da der kun er 50 pladser til dette arrangement.

Engelske Hoe optræder denne gang solo, men en del vil nok kende ham fra duoen ”Hawkeye and Hoe”, der i to årtier har optrådt på alt fra værthuse til musikfestivaler over hele landet.

Det er ikke tilfældigt at Hoe har fået et ry, som en af de hårdest arbejdende og mest underholdende tilbud på de danske scener.

Repertoiret er bredt, men dækker blandt andet: Bluegrass, Pub polka, Irsk folk, Cajun, Skiffle, eller det han selv kalder
”Beer drinking music”.

Hoe sørger altid for god stemning, masser at mulighed for at synge med og ikke mindst udbringe en skål.

Vi sørger for at der kan købes drikkevarer både med og uden alkohol ved arrangementet.

Så vent ikke, bestil din billet allerede i dag.

Ønsker du at blive medlem af Lydbølgen, koster det kr. 100,00 i årligt kontigent, tegner du medlemskab i 2016 vil kontigentet på kr. 100,00 gælde for resten af året, samt hele 2017.
Medlemmer får rabat på billetkøb, rabatten afhænger af billetprisen, til dette første arrangement er billetprisen for medlemmer kr. 100,00.

Vi glæder os til at dele musikoplevelser med jer.

Bedste hilsner

Lydbølgen

Så er Musikforeningen Lydbølgen en realitet

Post navigation


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *